Familien Helligsøe

Familien Helligsøe

Om denne side:

Her bilver skrevet løst og fast om vores familie - til hverdag, fest og ferie. Og noget om huset, eller hvis bilen bryder sammen...

Sommerferie

FeriePosted by Helge 2008-10-20 16:37:37
Blog ImageI år blev det kun til 14 dages samlet familiesommerferie. Det var heldigvis de sidste 14 dage i juli hvor vejret var helt fantastisk. Vi var på camping i vores Camp-Let.

Turen gik først til Svinkløv Camping, vi lå helt præcist her. De første par dage var vores venner Dorit og Oluf også på pladsen med deres børn. Vi fik hygget os og gået nogle smukke vandreture i området. Mens vi lå på pladsen var vi nede for at se Bulbjerg og vi var også en tur i Fårup Sommerland. Et par aftener var vi nede for at se solen gå ned i Vesterhavet. En meget smuk oplevelse.

De sidste par dage af ferien tilbragte vi på campingpladsen på Fur. Vi var blandt andet ude på fossiljagt i en molergrav og på vandretur ud til Rødstenen.

Der er mange flere feriebilleder her.

  • Comments(0)//familien.h-online.dk/#post36

Tur til Berlin

FeriePosted by Helge 2008-03-04 19:31:39

Blog Image

Karin og jeg var på en dejlig tur til Berlin uden ungerne. Det var en bustur fra torsdag til søndag med overnatning på Ambassador hotellet i det centrale Berlin. Jeg har ikke haft tid til at uploade billederne endnu - men de kommer snart.

  • Comments(0)//familien.h-online.dk/#post29

Efterårsferie

FeriePosted by Helge 2007-10-21 22:36:52
Blog Image
Her i efterårsferien har vi været en tur i sommerhus i Øster Hurup. Vi lånte mine forældres sommerhus deroppe.

Karin har jo slet ingen sommerferie haft i år pga sygdom så denne efterårsferie skulle være et lille plaster på såret. Og selv om vejret ikke ligefrem var sommerligt var der dog alligevel flot efterårsvejr uden regn hele ugen. Vi brugte tiden på bare at slappe af, men det bliv også til nogle enkelte udflugter.

Onsdag var vi en tur i Rebild Bakker og på vejen derover var vi lige omkring Madum Sø og den rigtigt flotte Store Blåkilde.

Om torsdagen var vi i det lokale badeland hele eftermiddagen og lørdag gik turen til Ålborg hvor vi var i Zoologisk Have.

>> Billeder fra ferien kan ses her.

  • Comments(0)//familien.h-online.dk/#post18

Microferie i Silkeborg

FeriePosted by Helge 2007-08-28 20:33:35

Blog ImageHer mandag og tirsdag var vi lige på en microferie i Silkeborg. Sammen med Dorit og Oluf og deres børn Johanne og Kristine var vi et par dage i Silkeborg og havde en enkelt overnatning på Silkeborg Vandrerhjem.

Vi mødter alle derovre sidst på eftermiddagen og blev installerede i vores respektive værelser. Vi fik heldigvis værelser med udsigt ud over Gudenåen. Da vi så blev sultne gik vi en tur rundt i byen for at finde et spisested. Dorit og Karin kunne fra et tidligere besøg huske en græsk restaurant som vi gik efter. Vi fandt da også Restaurant Zorba, som var næsten fyldt op selv om det var en helt almindelig mandag - det kunne tyde på et godt ry. Heldigvis havde de et par borde til os alle otte. Maden, vinen og det hele var rigtig godt og vi gik godt nætte hjem i seng.

I dag var vi på en heldages kanotur rundt i nogle af de mindre søer i området. Vores rute kan ses i stor størrelse ved at klikke her.

Blog Image

Vi padlede først en tur om mod Aqua og ind i Vejlsø. Derefter videre over for at se det der i folkeminde kaldes »Holger Danskes Briller« eller blot »Brillerne« - den hedder egentlig Avnsø. Her er der ofte mulighed for at se isfuglen hvis man forholder sig ganske roligt. Men lige efter at vi var padlet ind i kanalen kom ca. 20 kanoer med unge københavnere lige i hælene på os. Så isfuglen så vi ikke. Vi lå lidt og ventede til de var roet retur. Derefter roede vi ind gennem sivene ind i »det højre brilleglas« - det havde vi helt for os selv - man opdager det ikke for sivene hvis man ikke ved det er der.

Vi kiggede efter et sted at spise frokost inde ved søen, men der var for sumpet eller for lidt sol, så vi padlede over til "De små Fisk" og spiste vores frokost der. Der var Trangia-kaffe og te og almindelig pleje af ømme bagdele og rygge. Ungerne morede sig bl.a. med at lege ved det shelter som er på stedet. Vi var også lige en tur rundt for at se hele området - et rigtig smukt sted.

Bagefter roede vi ned til Silkeborg by, igennem slusen og ned til Silkeborg Slot, hvor vi holdt en lille pause og kikkede på ruinerne. Derefter retur til udlejningsstedet for at få en tiltrængt præmie for at udholde de 11,2 km's strabadser. Præmien var selvfølgelig: is!

Der er flere billeder fra turen her.

  • Comments(0)//familien.h-online.dk/#post16

Sommerferie 2007

FeriePosted by Helge 2007-08-13 14:36:12

Uden for Cirkus Benneweis
Første kagepause på kanoturen
Tivoli Friheden

Sommeren har været meget præget af at Karin har været syg med svampe meningitis siden slutningen af maj - og en stor del af tiden indlagt på sygehus. Men hun har det heldigvis meget bedre nu - selv om hun stadig er i behandling.

Men ellers har ferien for ungerne budt på en tur i Cirkus Benneweis lige da sommerferien startede. Og hen imod slutningen af ferien da Karin havde fået det bedre var vi en tur i Tivoli Friheden. I forbindelse med byfesten i Odder var vi også til koncert med Sussi og Leo - og ikke mindst Thomas Helmig, som er en af Laurits absolutte favoritter.

Vi havde heldigvis ikke planlagt så meget inden Karin blev syg, så vi fik ikke behov for at afbestille noget i den forbindelse. Det eneste vi havde planlagt (og betalt for) var fem dages kanotur på Gudenåen. Den tur blev heldigvis gennemført alligevel, fordi min gode kammerat Søren Egge gerne ville med. Det blev en rigtig herretur med overnatning på primitive pladser med lokum og postevand - heldigvis ingen mulighed for bad!

Turen gik fra Tørring nær Gudenåens udspring til Silkeborg. En skøn tur.

  • Comments(0)//familien.h-online.dk/#post13